Sådan giver du dit barn en god skolestart

ST
School To Go team

Til forældre til børn, der skal i gang med et nyt skoleår

Få en god skolestart med gode vaner og dyk ned i vores konkrete anbefalinger, som vi har samlet til jer her.

Introduktion

Den sidste uge af sommerferien har sin helt egen stemning. Skoletasken er købt, navnet er skrevet i det nye penalhus, og sengetiderne er ved at blive skubbet tilbage på plads.For nogle børn er et nyt skoleår udelukkende spændende og forbundet med noget positivt. For andre ligger det svære spørgsmål i baghovedet: kommer det til at gå bedre i år? De første uger af et nyt skoleår kan bringe usikkerheder frem fra sidste år. En fornemmelse af at være kommet lidt bagud, eller at det hele gik lidt for stærkt.Denne artikel handler om, hvordan de første uger i skolen kan bruges til at få skabt gode vaner og indeholder fire konkrete råd til at komme roligt fra start.

Tallene bag

87,1 % af eleverne i 4.-9. klasse angav høj generel trivsel i skoleåret 2024/25, altså en let stigning fra 86,1 % året før.Den samlede trivsel har ligget stabilt på 3,6 på en skala fra 1 til 5 i tre skoleår, men er faldet fra 3,8 i 2016/17.Indikatoren “støtte og inspiration” ligger lavest med 3,1, mens “social trivsel” ligger højest med 3,9.Billedet af børns trivsel i skolen er overvejende stabilt, men med en langsigtet nedgang siden midten af 2010’erne. Den indikator, der ligger lavest, handler om, i hvilken grad eleverne oplever at blive fagligt udfordret og støttet på det rette niveau.På det faglige område viser den nye PISA 2025-undersøgelse en markant tilbagegang. Danske 15-årige scorer 460 point i læsning, 471 i matematik og 478 i naturfag, og det laveste niveau, der er målt for Danmark i PISA. Tilbagegangen ses på tværs af faglige niveauer og rammer altså både elever med faglige udfordringer og de fagligt stærkeste. Danmark ligger nu på niveau med OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag, mens danske elever fortsat ligger over gennemsnittet i matematik. Resultaterne understreger betydningen af at opdage faglige huller tidligt og skabe gode, stabile læringsvaner gennem skoleåret.

Hvorfor de første uger har betydning

De første fire til seks uger af et skoleår er den periode, hvor skolevaner bliver lagt. Erfaringsmæssigt er det også her, eventuelle faglige huller fra året før bliver synlige, typisk i matematik, hvor nyt stof bygger direkte oven på det foregående klassetrins.Det kan derfor være en god idé at bruge de første uger på at genetablere rutiner og lukke enkelte konkrete faglige huller, frem for at sætte tempoet (for) højt fra første dag.

Tre faglige anbefalinger

Genoptag læsningen før alt andet

Læsefærdighed betyder mest på tværs af fag, og den er samtidig følsom over for lange pauser. 20 minutters daglig læsning fra den første uge genopbygger både tempo, færdigheder og udholdenhed. Det kan være som selvlæsning, højtlæsning eller med lydbøger, hvor der bliver fulgt med i teksten.

Find de to-tre emner fra sidste år, der stadig driller

De fleste faglige vanskeligheder kan spores til få, afgrænsede emner frem for til et helt fag. I matematik er de hyppigste brøker, procent, decimaltal og ligninger. I dansk er det ofte stavning af endelser og forståelse af længere fagtekster.I praksis: Spørg barnet, hvad der var sværest sidste år, og tag ét emne ad gangen i cirka to uger. Det er mere effektivt end at repetere bredt. 

Læg læringen på et fast tidspunkt frem for et fast antal minutter

Rutiner holder, når de er knyttet til et tidspunkt eller en begivenhed frem for et bestemt antal minutter. Det kan være før fodboldtræningen, efter mellemmåltidet eller før aftensmaden. 15 til 20 minutter dagligt er rigeligt i indskolingen og på mellemtrinnet, hvis at det ligger på et fast tidspunkt.

Sådan kan School To Go hjælpe

Ved skoleårets start bruger mange familier School To Go til at genoptage rutinen og lukke konkrete faglige huller fra det foregående klassetrin.School To Go er grundskolens pensum fra 1. til 9. klasse. Samlet over 3.000 lektioner i dansk, matematik, engelsk og en række øvrige fag, alle formidlet som lyd.
  • Repetition uden stigma. Barnet kan lytte til stof fra tidligere klassetrin uden at det er synligt for andre.
  • Lektioner og forklaringer kan gentages så mange gange, der er behov for.
  • Fleksibel brug. Kan tages med og lyttes til i bilen, på gåturen eller derhjemme.
Man behøver ikke starte perfekt. Man skal bare starte.En god skolestart handler ikke om at være foran de andre. Den handler om, at barnet går ind ad skoleporten med en fornemmelse af, at det her nok skal gå. Resten kommer stille og roligt hen over efteråret. 

Lærerens tip

Sammenlign barnet med sig selv for fjorten dage siden, ikke med klassekammeraterne. Faglig selvtillid er en væsentlig forudsætning for læring, og den er lettere at bygge på synlige fremskridt end på placering i forhold til andre.

Kilder

  • Den nationale trivselsmåling, Børne- og Undervisningsministeriet, maj 2025.
  • “Se de nye tal for folkeskoleelevernes trivsel”. Børne- og Undervisningsministeriet, maj 2025.
  • Den nationale trivselsmåling, uvm.dk.
  • “Ny PISA-undersøgelse: Elever over hele verden er gået tilbage i læsning og matematik – også i Danmark”. Børne- og Undervisningsministeriet, december 2023.
  • PISA 2025 – Hovedrapport, VIVE, Danmarks Statistik m.fl., september 2026.

Relaterede læsninger

Mere fra School To Go-teamet om roligere aftener, fokuseret læring og hvad der virker derhjemme.

Start i dag

Prøv en gratis lektion i dag!

Lyt til skoleundervisning af danske lærere på farten, hjemme på værelset, eller hvor som helst.

Elsket af +2000 børn

Første lektion gratis · Ingen binding

Start your free trial

Download the app

iOS

Android

Android

Download on Google Play

iOS

Download on the App Store